Nu får du endnu flere fordele, når du bruger OneDrive og Sharepoint fra Microsoft. For nylig kom Microsoft med en opdatering af OneDrive og Office 365. Og nu har de løftet sløret for de kommende opdateringer, som bliver rullet ud i løbet af efteråret og vinteren. Der er især sat fokus på deling af filer, overblik og tilgængelighed.
Det er allerede nemt at få adgang til dine egne dokumenter, når du logger ind på OneDrive, uanset om det er på din computer, tablet eller smartphone, men har du brug for at arbejde med dokumenter gennem Sharepoint – eksempelvis i forbindelse med at du samarbejder med kolleger – har det indtil nu været nødvendigt, at du selv huskede at gemme dine dokumenter begge steder.
Med den nye opdatering har du nu mulighed for at synkronisere automatisk med Sharepoint, så den nyeste version af dine dokumenter altid er tilgængelig for dine kolleger eller den gruppe af mennesker du arbejder sammen med.
Tidligere på året kom Microsoft også med mobilapps til Sharepoint, og den tilgængelighed holder de fast i, så du nu også kan redigere direkte i dokumenterne, ligesom du kan det i OneDrive i dag. Du kan også sætte systemet op, så du får en notifikation, når et nyt element deles med dig eller opdateres.
En anden feature, som vi synes, det er værd at bemærke, er, at Microsoft forbedrer thumbnail-teknologien, så du kan se previews af filer fra andre standarder end Microsofts egne – det kan eksempelvis være eps-, pdf- eller ai-filer.
Har du din Office 365-løsning gennem IT Forum Esbjerg, har du allerede adgang til de features, som er frigivet, og vi sørger for, at din løsning bliver opdateret igen, så snart de nye features bliver tilgængelige.