Viden

Beskyt din virksomhed mod e-mail-angreb • IT Forum Esbjerg

Skrevet af Admin | 18-12-2016

Beskyt din virksomhed mod e-mail-angreb

 · 

Vira, ransomware og trojanske heste er bare nogle af de trusler, som helt almindelige danske virksomheder bliver udsat for. De IT-kriminelle er opfindsomme og vedholdende i deres jagt på ofre, men som virksomhed og IT-ansvarlig er der kommet nemme og gode muligheder for at beskytte sig effektivt mod angrebene – det er bare ikke alle der kender dem.  

– Til Office 365 og Exchange-løsninger, som er nogle af de mest udbredte løsninger, kan du tilkøbe Advanced Threat Protection, der kontrollerer sikkerheden af de data og links, som du og dine medarbejdere modtager via e-mails, siger Dennis Hansen, direktør hos IT Forum Esbjerg. 

Det koster mindre end en kop kaffe på en tankstation at tilkøbe state-of-the-art beskyttelse af din virksomheds e-mailklienter.  

Beskytter med det samme 

Sikkerhedssystemet baserer sig på maskinlæring og beskytter også mod ”zero-day-angreb”, hvilket enkelt fortalt betyder, at systemet ikke er afhængigt af at kende til den konkrete trussel, før den kan beskytte mod den. På baggrund af en analyse af indhold, programmer og links, vil systemet være i stand til at genkende adfærd i indholdet som kan være skadeligt.  

Systemet ligger online, hvilket betyder, at du ikke skal have programmet installeret på de enkelte enheder – i stedet ligger det på jeres Office 365 løsning og skanner virksomhedens e-mails. Det har den fordel, at det altid er opdateret, altid er tilgængeligt og der skal ikke nogle manuelle handlinger til fra medarbejdernes side, for at systemet er effektivt.  

Skanner og analyserer indhold 

IT-sikkerhedssystemet skanner indholdet af e-mails, inden de kommer ind på både virksomhedens Office 365 løsning og den enkelte medarbejderes computer. De links og filer, som umiddelbart er skadelige bliver blokeret med det samme, så de ingen skade kan gøre. Er der indhold i en e-mail, som ikke umiddelbart kan identificeres som hverken skadelige eller uskadelige, så åbnes det i et sikret miljø, hvorfra adfærden af indholdet kan analyseres og kategoriseres.  

– Er indholdet uskadeligt ændres eksempelvis linket, så det ikke længere udgør en sikkerhedsrisiko, hvorefter det sendes videre til den respektive medarbejder, forklarer Dennis Hansen. Det modsatte gør sig naturligvis også gældende – er der en risiko indkapsles e-mailen og indholdet i det lukkede ”sandkasse-miljø”, så risikoen bliver elimineret.  

Indblik og overblik        

Advanced Threat Protection indeholder desuden en log, så du som IT-administrator dels kan se, hvilke trusler og angreb, der er blevet afværget, og dels kan se hvilke advarsler, der er blevet sendt til dine medarbejdere og om de har valgt at klikke på et link eller åbne en fil alligevel.     

– Der er tre funktioner, som er væsentlige at have fokus på, når du skal sikre din virksomheds IT-løsning: Mulighederne for at gendanne data, den tekniske opsætning af løsningen samt software, som hurtigt og effektivt kan detektere farlige filer og links, siger direktør Dennis Hansen.  

IT Forum kan hjælpe din virksomhed med at få en effektiv løsning på alle tre funktioner. Book et møde med en af IT Forum Esbjergs konsulenter og få et overblik over din virksomheds IT-sikkerhed.