Viden

Microsoft Teams gør samarbejdet nemmere • IT Forum Esbjerg

Skrevet af Admin | 04-10-2017

Microsoft Teams gør samarbejdet nemmere

 ·   · 

Et af de nyeste og mest interessante programmer i Office 365 er Microsoft Teams. Der er udviklet til at lette samarbejdet på kryds og tværs i organisationer, og vores egne erfaringer er, at det gør det også.

Kort fortalt er Teams er en chatbaseret kommunikationsplatform, der samtidig fungerer som samlingspunkt for alle funktionerne i Office 365 programpakken. Det betyder, at I kan samle jeres dokumenter og dele dem i det team, hvor I arbejder.

Integrerer mange funktioner og apps

Kommunikationen mellem team-medlemmerne foregår i tråde, som vi kender det fra forskellige sociale medier. Er der én, der stiller et spørgsmål, kan alle team-medlemmerne skrive og læse svaret.

Teams integrerer funktionerne fra de øvrige Office 365-programmer, så du kan hente funktionalitet fra eksempelvis Word eller Skype for Business, og samtidig er der mulighed for at automatisere forskellige processer med Microsoft Flow og bot-teknologi.

Derudover kan platformen tilmed integrere en lang række eksterne tjenester – såsom Twitter, Mailchimp, Google Analytics mv. Der er op til 150 af disse tredjepartstjenester, så dit team kan opsætte funktioner og programmer helt efter jeres behov.

Det er muligt at være en del af flere forskellige teams på en gang, så man på den enkelte arbejdsstation har mulighed for både at samle og opdele kommunikationen og arbejdsdokumenter i forhold til hvilket team man samarbejder med på forskellige projekter.

Her hos IT Forum Esbjerg kan vi varmt anbefale en Office 365 løsning med Microsoft Teams som omdrejningspunkt omkring kommunikationen i teams – uanset om de er sammensat på baggrund af funktioner eller projekter.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan skræddersy den perfekte løsning til din virksomhed, så book et møde med en af vores eksperter.