Viden

Nej – det er ikke Microsoft, der ringer til dig! • IT Forum Esbjerg

Skrevet af Admin | 23-11-2016

Nej – det er ikke Microsoft, der ringer til dig!

 ·   · 

To ud af tre danskere er blevet kontaktet direkte af svindlere, som ønsker at franarre virksomheder og privatpersoner penge og fortrolige oplysninger. Kontakten kan både komme via telefon, mails eller popup vinduer.

Et af de helt store tricks blandt de IT-kriminelle er at kontakte folk under påskud af at være fra Microsoft og i den forbindelse bede om deres adgangskoder, men ikke overraskende så kunne Microsoft ikke finde på at kontakte sine mange tusinde danske brugere uopfordret og bede dem om deres adgangskoder.

– Vi ringer aldrig uopfordret til vores kunder eller sender e-mails, hvor vi beder om deres adgangskoder, siger Ole Kjeldsen, der er teknologi- og sikkerhedsdirektør for Microsoft Danmark til avisen Jydske Vestkysten, og han påpeger, at hvis Microsoft skulle bede sine brugere om deres adgangskoder, så ville kontakten altid være kommet fra brugerne først – eksempelvis fordi man selv har rettet henvendelse til Microsoft i forbindelse med en supportsag.

Hos IT Forum Esbjerg oplever vi heldigvis sjældent, at de IT-kriminelle har succes med denne fremgangsmåde, og blandt virksomhedernes IT-ansvarlige har vi ikke oplevet, at der er en eneste, der er faldet for dette trick, men blandt virksomhedens medarbejdere er det vigtigt at være opmærksom.

Vi anbefaler, at alle medarbejdere får information om, hvordan de er en del af virksomhedens IT-sikkerhed, og at virksomhederne i øvrigt sikrer sig med intelligent antivirus og løbende overvågning.

Book et møde med en af vores sikkerhedsspecialister, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan beskytte din virksomhed.