Viden

Nyheder i Microsoft Teams • IT Forum Esbjerg

Skrevet af Admin | 15-10-2020

Nyheder i Microsoft Teams

 ·   · 

 

I forbindelse med Microsoft Ignite er der blevet annonceret en del nyheder i Teams. Vi har samlet nogle af de mest spændende lige her.

Sammen tilstand

Sammen tilstanden er Microsofts måde at gentænke online-møder og hjælpe deltagerne til at føle sig tættere sammen, selv når de er fra hinanden. Med nye scener i sammen-tilstand, kan du “transportere” dit team til en række forskellige setups, der kan hjælpe med at sætte tonen og skabe oplevelsen til dit møde, uanset om det er et auditorium, et konferencelokale eller en café.

Sammen tilstanden er allerede tilgængelig for mange, og kræver blot man slår “Nye møde oplevelser” til under indstillinger

Brugerdefinerede layout

Senere på året giver brugerdefinerede layout en mere dynamisk oplevelse og gør det muligt for værten at tilpasse hvordan indhold vises for deltagerne under et møde. Når personen der præsenterer f.eks. viser et PowerPoint, kan deltagerne se værten placeret foran det dias, der bliver vist.

“Udbryder” rum

Det kan ikke være den rigtige oversættelse! men breakout rooms, som også er kendt fra Zoom, kommer nu også til Teams. Breakout rooms vil give mødearrangører mulighed for at opdele mødedeltagere i mindre grupper og på den måde skabe mindre brainstorming-sessioner eller arbejdsgrupper. Oplægsholdere kan vælge at hoppe mellem de forskellige breakout rooms, sende meddelelser til alle breakout rooms, og/eller lukke breakout rooms, som derefter bringer alle tilbage til hovedmødet.

Kommer i denne måned

Resumé af møde

Mødereferater hjælper teams med at holde snuden i sporet og arbejdet i gang efter et møde. Både for deltagere og for dem, der ikke kunne deltage i et møde. Et resumé med mødeoptagelsen, referat, chat, delte filer og meget mere vil automatisk blive delt i mødets Chat-fane og kan ses i fanen “Detaljer” for hvert møde. Resuméet vil også være tilgængelig i mødebegivenheden i din Outlook-kalender.

Kommer senere i år

Registrering og rapportering af webinar

For mere strukturerede møder, såsom kundewebinarer, kan mødearrangører bruge registrering med automatiserede e-mails for at gøre det nemmere at administrere fremmøde. Og efter mødet kan du se et detaljeret rapporteringsdashboard, der hjælper med at vise deltagernes engagement. Disse nye funktioner forventes at begynde at rulle ud ved udgangen af året.

Ny søgeresultatoplevelse

En ny søgeoplevelse i Teams, der drives af Microsoft Search og er tilgængelig sent på året, vil gøre det hurtigere og mere intuitivt at finde meddelelser, personer, svar og filer. Denne nydesignede side med søgeresultater giver bedre kontekst og hurtigere resultater med AI-baseret relevans baseret på de personer og det indhold, du interagerer med mest i Teams og andre Microsoft 365-tjenester.

Startside for SharePoint i Teams

Den nye app til SharePoint giver nem adgang til organisationens intranet direkte i Teams . Den kan opsættes med eget navn og branding og medarbejderne kan på den måde få den information de har behov for nemt og bekvemt.

Kommer senere i år.

Ny Power Automatiser-app til teams

Den nye Power Automate-app til Teams, der kommer senere på året, tilbyder et forbedret sæt skabeloner til automatisering af arbejdet i Teams sammen med en ny designeroplevelse, der gør det endnu nemmere at komme i gang med at bygge automationer..

Alt i alt, mange spændende nyheder. Abonnér på vores nyhedsbrev og få den seneste nye viden fra Microsoft 365 og meget andet.

Vi sikrer fremdift