Du kan nøjes med at forholde dig til et produkt, der sikkerhedssikrer dit netværk på alle tænkelige måder. Hackere, vira, spyware og malware. Der er mange trusler at tage hensyn til, når det kommer til netværkssikkerhed. Det behøver dog ikke at være en kompliceret proces.
Du kan nemlig nøjes med et enkelt sikkerhedsudstyr, der indeholder en række sikkerhedsforanstaltninger: webfiltrering, antivirus og meget mere. Det er, hvad man kan benævne alt-i-én netværkssikkerhedsløsning. Løsningen hedder UTM (Unified Threat Management) og er et reelt filter, der scanner indgående og udgående trafik på netværket.
UTM filterets komponenter
UTM beskytter mod mange forskellige trusler på netværket. De sikkerhedsforanstaltninger, som er inkluderet i UTM-løsningen, skaber netværkssikkerhed på hver sin måde.
De mest essentielle UTM-komponenter er:
Webfiltrering, som går ud på, at administratorer kan blokere visse typer webindhold uden at være nødsaget til at skulle blokere hver enkelt URL. Det betyder, at du ved hjælp af webfiltrering altså fx kan blokere upassende websites, sociale medier og deslige nemt og hurtigt.
Antivirus, som opdager virusbefængte filer, spyware og malware. UTM Antivirus software er designet til at fange de trusler, som finder sin vej gennem din firewall. Du kan anse det som en dørmand, der holder vagt.
Datatab, hvilket er en funktion, som hjælper med at undgå, at information spredes. Du kan kontrollere data med fx fingeraftryk, som herved bestemmer hvem, der må dele hvad.
Derfor skal du vælge et UTM filter
Du kan aldrig være for forsigtig, når det kommer til IT-sikkerhed. IT-verden er i rivende udvikling, og det vedrører også udviklingen inden for netværk. Nye og forbedrede versioner ser kontinuerligt dagens lys. Det stiller store krav til virksomheders evne til at beskytte deres netværk. På trods af udviklingen fortsætter mange virksomheder ufortrødent med samme traditionelle firewalls. Det er langt fra hensigtsmæssigt, da udviklingen har gjort miljøerne meget mere komplekse.. Det er dog ikke kun derfor, det er en god idé at se sin netværksbeskyttelse efter i sømmene. Hackere, malware, spyware og diverse vira bliver nemlig også ved med at finde nye metoder og teknikker til at komme ind i netværk.
Udviklingen inden for hhv. netværk og hacker-verden gør det svært at følge trop, men med et UTM filter kan du få både gennemsigtighed og kontrol. Det er en fleksibel løsning, som både tilpasser sig virksomheders skiftende behov og ikke mindst trussellandskabet. Det gør UTM til en fremtidssikret løsning, der med sin mangfoldighed kan beskytte dit netværk mange år ud i fremtiden.