Viden

Hvorfor dækker din forsikring ikke løsesum?

Skrevet af Rune K. Jensen | 28-08-2024

Flere og flere SMV'er bliver ramt af ransomware hvert eneste år.- Mange virksomheder tegner derfor også en "cyberforsikring" for at forsikre sig mod de omkostninger et angreb medfører. Men hvad sker der, når en virksomhed bliver ramt, og de har en cyberforsikring? Overraskende nok dækker danske forsikringsselskaber (modsat de amerikanske) ikke betaling af løsesumme, selv hvis virksomheden har en sådan forsikring.

Hvorfor dækker forsikringen ikke løsesum?

Forsikringsselskabernes beslutning om ikke at dække løsesum i tilfælde af ransomware er baseret på en overbevisning om, at betaling af løsesum ikke nødvendigvis garanterer, at data vil blive frigivet eller at det ikke sker igen. Derudover ønsker forsikringsselskaberne at undgå at finansiere kriminelle aktiviteter, som kan opmuntre til yderligere kriminalitet.

Hvad dækker en cyberforsikring så?

Selvom løsesum ikke er dækket, tilbyder cyberforsikringer stadig væsentlig beskyttelse og assistance, herunder:

  1. Juridisk og teknisk assistance: Juridisk rådgivning og teknisk support til at håndtere angrebet.
  2. Gendannelse af data: Hjælp til at gendanne tabte data fra backups og andre midler.
  3. Krisestyring: Support til kommunikation og krisehåndtering, herunder kommunikation til kunder og partnere.
  4. Driftstab: I nogle tilfælde dækker en forsikring det tab man kan have på driften. Det kan eks. være hvis ens produktion går eller ens webshop ikke er tilgængelig. Dette er dog typisk en tillægsforsikring, som skal tegnes og godkendes separat.

Forebyggelsen er vigtigere!

Det er altid bedre at forebygge end at helbrede, og dette gælder især inden for IT-sikkerhed. Ved at implementere stærke sikkerhedsforanstaltninger kan virksomheder mindske risikoen for at blive ramt af ransomware. Nogle af de væsentligste sikkerhedsforanstaltninger omfatter:

  • Regelmæssig backup: Sikre, at alle vigtige data regelmæssigt bliver sikkerhedskopieret og at backup'erne opbevares adskilt fra det primære netværk. Måske er det værd at se på en Immutable backup
  • Opdatering af software: Sørge for, at alle systemer og software er opdateret til de seneste versioner for at lukke sikkerhedshuller. Det kan eks. gøres med RMM software.
  • Uddannelse af medarbejdere: Undervise medarbejdere i de bedste praksisser for cybersikkerhed, herunder hvordan man genkender phishing-forsøg. Det er også kendt som awareness træning.

Konklusion

Selvom det kan virke som en ulempe, at danske forsikringsselskaber ikke dækker løsesum, understreger det vigtigheden af at have robuste sikkerhedssystemer og procedurer på plads. Dette mindsker risikoen og de potentielle skader, ransomware kan forårsage. Det er afgørende for virksomheder at fokusere på forebyggelse og forberedelse, så de kan håndtere og komme sig over disse angreb.

Vil du vide mere om, hvordan du kan forbedre din virksomheds cybersikkerhedsstrategi og sikre, at du er forberedt på ransomware-angreb? Kontakt os i dag for rådgivning og support, der er skræddersyet til dine behov.